Frivillig i formiddagscaféen

Har du lyst til at bruge nogle timer i vores formiddags-café for udsatte og sårbare unge?

Caféen har åben alle hverdage fra 9.30 - 13.30. 
Her har de udsatte og sårbare unge mulighed for at komme og spise morgenmad. De udsatte og sårbare unge kan være udfordret på mange måder. Nogen er udfordret psykisk, mens nogen er er ensomme, andre er gået i stå og har svært ved at overskue det danske system, og har brug for hjælp til at kontakte f.eks. socialrådgiver, jobcenter, egen læge, misbrugscenter, psykiatrien eller har andre udfordringer de har brug for hjælp til.

Som frivillig i formiddagscaféen skal du kunne rumme mange forskellige personligheder. 
Vi har brug for frivillige, der kan give en hånd med i køkkenet, hvis der er behov for det, men mest til blot at være til stede i caféen til en snak. Det er vigtigt, at du respekterer, at de unge skal kunne komme hos os og være anonyme. Du skal kunne lytte og sætte brugerne i centrum.

What's in it for me, tænker du måske. Og det er helt okay at tænke sådan.

Eksempler på gode grunde til at blive frivillig:
- Socialt samvær med andre
- Nyt personligt og fagligt netværk
- Personlig udvikling
- Tilfredsstillelse ved at hjælpe andre og gøre en forskel
- Nye evner og kompetencer
- Erfaring til CV'et

Så har du lyst til at være med til at gøre en forskel, er du velkommen til at kigge forbi og få en snak med daglig leder Karen Gejl.
Du er også velkommen til at kontakte os på telefon 40 11 93 73 eller mail karen@folkekirkenshus-esbjerg.dk

Vi indhenter børneattest på alle frivillige.